Opgave B: Litteraturopgave

KMS, Intermedia og NoteCards er hypermediesystemer der alle blev udviklet i 1980’erne, og er alle typiske for anden generations hypermediesystemer. De kan ses som en model for hvordan internettet virker i dag, og hvad vi godt kunne tænke os det kunne. Disse historiske systemer kan være med til at give en forståelse for hvordan vi kan lave komplekse hypermediesystemer i dag.

Alle tre systemer er monolitiske dvs. at de arbejder ikke nemt sammen med andre programmer. De tre systemer er simple, kraftfulde og blev i sin tid, brugt af en masse brugere til mange forskellige formål. I modsætning til internettet i dag var disse tre systemer platform dependent, de virkede altså kun på bestemte maskiner og systemer.

Disse anden generations hypermediesystemer kom frem samtidigt med de første arbejdsstationer, som gjorde det muligt at have mere avancerede brugergrænseoverflader, med bla. grafik og formateret tekst.

KMS (Knowledge Management System) var et kommercielt produkt baseret på ZOG, som var kendt for at have håndteret et af de største hypermedie systemer før internettets begyndelse. Systemet blev udviklet på Carnegie Mellon University fra 1972 til 1984.

Knudepunktet (node) af en KMS database er kaldet en frame, og kan indeholde en række enheder i form af; tekst, grafik, eller digitale billeder. Brugergrænsefladen bygger på WYSIWYG (What you see is what you get) princippet, der er ingen scrolling og en frame passer til skærmens størrelse, alt information er dermed synlig på skærmen på én gang.
KMS systemet er opbygget på en hierarkisk træstruktur, og KMS frame hierarkier bygges med links som etablerer et en-vejs forældre/barn forhold mellem frames. Der kan navigeres ned igennem et træ via links og tilbage igen via en indbygget back funktion. Kilden for en link var et individuelt tekst element i en frame, og destinationen for en KMS link var en hel frame, i samme stil som NoteCards. Intermedia derimod brugte en individuel block i et knudepunkt (node) at linke til.

Et link var en attribut på et element og der var tre typer; tree item, annotation item og action item. Et tree item kunne linkes til lavere niveau frames i hierarkiet, som et kapitel i en bog. Annotation items pegede på overfladiske elementer så som kommentar og kros-referencer og kunne på på tværs af træerne. Et action item var links til programmer skrevet i KMS.

KMS systemet havde kun en type frame i modsætning til InterMedia og NoteCards. Forskel på frames i KMS blev sat af indholdet af elementerne i en frame.

KMS støttede samarbejde da det var muligt for flere brugere editere den samme frame. Udviklerne brugte et optimistic concurrency kontrol for at undgå locking. Det betød at, i en tidligere version fik andre brugere nægtet adgang til en frame hvis den var under opdatering af en anden bruger. I denne version ses det som yderst usandsynligt at flere personer ville editere den samme frame på samme tid, da systemet består af mange frames.

KMS systemet brugte en kontekstsensitiv treknappet mus til navigering af systemet. Brugere kunne tilgå 90% af alle operationer med et enkelt point-and-click, hvor konteksten af cursoren bestemte hvilke operationer der var tilgængelige via musens knapper. Response af klik til en ny frame var mindre end 0.25 sekund, hvilket sammen med musens kontekstsensitive funktioner gjorde systemet effektivt at bruge. Det tog dog nogen tid at lære musens mange operationer at kende.

Intermedia blev udviklet på Brown University til EDB-støtte til undervisning i 1985. Intermedia var opbygget af dokumenter som blev samlet i corpus, hvor man i KMS havde arbejdet med frames. Intermedia var baseret på en anderledes struktur end KMS, systemet havde en grafskruktur i stil med internettet. Et centralt begreb i systemet var webs, som var en samling af links og blocks. En block var et lokalt anker i et dokument. Det kunne være en del af teksten i dokumentet der blev refereret til, hele dokumentet eller grafik. Hvis en links destination ikke eksisterede længere blev linket slettet automatisk.

Links og blocks blev gemt seperat fra dokumenternes indhold og webs blev gemt i en database. Dette gjorde det muligt at have flere af disse set. Man kunne derfor have flere webs med forskellige kontekster, men med begrænsningen, at man kun kunne have et web åbent af gangen.

Man kunne hurtigt få et overblik over det system man havde opbygget ved at kikke på et lokalt eller globalt map. Local map viste et dokument og links til dets nærmeste naboer, og det globale map viste all links i et web.

Intermedia var ligesom KMS en monolitisk applikation, man kunne kun arbejde indenfor programmets enhed, og kun de værktøjer der var til rådighed her, kunne bruges. Intermedia’s framework havde en række forskellige editorer til rådighed, som alle havde en homogen brugergrænseflade, i stil med kendte Mac programmer.

Intermedia støttede samarbejde ligesom KMS, her kunne brugere følge og skabe links i det samme web og sætte read, write og annotation (links til doc men ikke write rettigheder) rettigheder på deres dokumenter.

NoteCards var et hypertekstsystem der blev udviklet hos Xerox Palo Alto Research Center i midten er 80’erne, og var tænkt som et værktøj til ide bearbejdning og authoring i et research miljø. NoteCards var implementeret inden i Xerox Lisp programmeringsmiljøet, hvilket gjorde det muligt af udvide systemet hvis man kendte Lisp. Man kunne på denne måde lave helt nye node types og derved skræddersy systemet så det passede til ens behov.

Systemet gav brugeren et netværk af elektroniske NoteCards, som var forbundet med links. I netværket kunne brugeren repræsentere samlinger af relaterede ideer, samtidigt med at det fungerede som en struktur for at organisere, gemme og hente information.

NoteCards var små 3×5 inch vinduer, som kunne indeholde ubegrænset meget materiale, både tekst og grafik. Links var, ligesom i Intermedia, to-vejs og gik fra et indlejret link ikon til et helt kort. En typisk skærm i NoteCards ville vise flere vinduer åbne på én gang.

I NoteCards, kunne man ligesom i Intermedia få et overblik over et netværk. Dette gjorde man med en grafisk browser, som var et notecard der indeholdt et strukturelt diagram over et netværk af notecards. Hvert notecard skulle tilhøre mindst en filebox. En filebox var et specialiceret kort som kunne bruges til at organisere og kategorisere store samlinger notecards.

NoteCards var først og fremmest et authoring system som var designet som et værktøj til at lave og modificere hypermediestukturer, og er på dette punkt lig Intermedia.

Ulempen ved Lisp data strukturen var at den lå i en stor klump. Dette gjorde samarbejde besværligt da der var kun én der kunne ændre noget i systemet af gangen.

Tre år efter NoteCards udgivelse blev der observeret en række problemer med systemet, nogle af dem reflekterer fundamentale svagheder i hybermediemodellen som det er bygget omkring. De Seven Issues, beskrevet nedenfor kan ses som en model for hvordan den næste generation af hypermediesystemer kunne designes.

1. Search and Query in a Hypermedia Network
   1. Hyperlinking er ikke nok til at finde rundt i et netværk af information, for kunne finde information mere effektivt må man kunne søge på det. I dag kan vi på internettet lave fulde tekst søgninger.
2. Composites - Augmenting the Basic Node and Link Model
   1. Der er to primitive konstruktører i NoteCards, som er cards og links. Alt andet i systemet er bygget på disse to ting. Der mangler en måde hvorpå man kan sammensætte nodes og links som unikke enheder.
3. Virtual Structures for Dealing with Changing information
   1. Brugerundersøgelser viste af det var svært at ændre en overordnet struktur, når den først var skabt. Der kommer hele tiden nyt information der skal passe ind i strukturen, man kom nemt til at sortere det for tidligt. Man har derfor brug for en struktur der kan omstrukturere sig selv.
4. Computation in (over) Hypermedia Networks
   1. Hypermediemodellen er passiv, skabt til at gemme og genfinde information. Der er ingen støtte for automatisk skabelse eller behandling af nodes og links.
5. Versioning
   1. Versionering er vigtigt i hypermediesystemer, da det tillader brugere at opretholde og manipulere tidligere ændringer til deres netværk. Indtil nu kun versionstråde for enkelte nodes og links. Versioner som virtuelle links, både versioner og nodes kan annoteres (linkes til ikke ændres).
6. Support for Collaborative Work
   1. NoteCards var et enkelt bruger system, der var brug for at kunne arbejde sammen i systemet. I dag har vi på nettet med f.eks. Google docs god samarbejdsstøtte, man kan her arbejde sammen i det samme dokument og ændre på det. Man kan se andres opdateringer imens man her dokumentet åbent.
7. Extensibility and Tailorability
   1. Behov for at kunne udvide et hypermediesystem så det passer til bestemte anvendelsesområder. Det skal ikke kun være programmør der kan udføre tilpasninger.